Birte Mølgaard er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, linien for Tegning og Grafik, 1977-1981.
Underviser på Kunstskolen ved Viborg Kunsthal siden 1995. Er desuden tegnelærer på højskolen for design og håndarbejde i Skals.
Har siden 1979 undervist for oplysnings-forbund, højskoler, psykiatri, som gæstelærer på folkeskoler, billedskole for børn, med maleprojekter i fængsel, på asylcentre, i børnehaver etc.
Uddannet individuel terapeut og gruppe-terapeut fra Institut for Gestaltanalyse.
Jeg tilbyder:
► Undervisning til højskoler, folkeskoler, efterskoler, billedskoler, oplysningsforbund, private, (grupper samt individuelle forløb).
► Foredrag og fortælling til skoler, højskoler, foreninger, kirker, etc.
Kunstanmelder Tom Jørgensen skriver i bogen “101 kunstnere 2018”:
Vi har et magisk forhold til billeder. Lige siden hulemennesker for mange tusinde år siden malede uldhårede næsehorn, bøfler og hjorte i mørke grotter for at sikre jagtlykken, har billeder været uvurderlige og nødvendige for os. Det kan være stor kunst, der forandrer verden, men det kan også være ganske almindelige snapshots af familien, postkort, plakater og nu, i et overvældende antal, selfies. Der er kort sagt billeder alle vegne.
Det er denne omstændighed, Birte Mølgaard benytter sig af i sin billedverden. Ja, det er endda ofte billeder i billeder i billeder, hun viser. Forstået på den måde, at hun kan finde på at vise et maleri af en frisørsalon, hvor der på væggen hænger et billede, der viser en kunstner i færd med at skabe et billede. Noget af en finurlighed, men Birte Mølgaards billeder er også finurlige. De emmer af skarpe observationer, lune, varme og overskud. Situationer, der for det meste har med hverdagsbegivenheder at gøre. Et kig ind i en frisørsalon, et billede af mylderet på et loppemarked, studier af folks adfærd i tøjforretninger eller, mere intimt, kvinder i soveværelset i færd med at ordne strømpebukserne, strække de søvnige lemmer, komme make up på, se sig selv i spejlet. Spejlet som også er et yndet motiv hos Birte Mølgaard, fordi det tillader os at se personerne både forfra og bagfra og også illustrerer den filosofiske ide om kunsten som virkelighedens spejl.
Malerierne er meget fladebetonede, og ofte ser man den samme farve både på væggen og på gulvet, præcis som i Matisses ”Det Røde Studie” fra 1911. Dette giver Birte Mølgaard den fordel, at hendes billeder både kan være figurativt fortællende og abstrakt kompositoriske. En stoleryg er på samme tid en rektangulær flade, parfumeflasker ovale fikspunkter og stoleben dynamiske diagonale linjer. Trods det ofte overvældende mylder af detaljer sidder farverne lige i skabet med en meget sikker fornemmelse for fordelingen af kolde og varme og mættede og umættede farver. En bedrift, man bestemt ikke skal undervurdere, da den er med til at give den ”øjetilfredshed”, man har, når man kigger på malerierne. Det er på én gang fantasifuldt og spraglet og stramt og disciplineret.
Og så er der det med finurligheden. Birte Mølgaard har simpelthen en filminstruktørs blik for menneskelig adfærd. De små ting, de ubevidste bevægelser, de diskrete detaljer, der afslører os og viser, hvordan vi er. Ikke på en ubehagelig måde, men med et glimt i øjet og en stor portion menneskevarme og solidaritet. Hun viser os, når måsen klør, når vi dagdrømmer, rynker brynene, stiller os an, tøver, chiller og misser mod lyset med søvnkorn i øjnene. Og det er skønt!
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
